Folketinget arbejder i disse uger på at blive færdige med forslaget om en ny aktiesparekonto, som skal få flere private til at investere i aktier og investeringsforeninger. Men allerede nu melder Nordnet ud, at de ikke vil tilbyde ordningen, når den træder i kraft 1. januar. I hvert fald ikke i første omgang.

Aktiesparekontoen er et nyt tiltag fra regeringen, der skal give os danskere en bedre mulighed for at investere med et mere simpelt skattesystem. Som lovforslaget ser ud nu, betyder det i grove træk:

• Du kan i 2019 indbetale på kontoen indtil saldoen er på 50.000,-.
• Loftet kan hæves op til 200.000 over de næste år, hvis der år for år er flertal for det i folketinget
• Din aktiesparekonto beskattes med 17% af det årlige afkast hvert år, uanset om du har købt eller solgt noget i løbet af året.
• Der kan investeres i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger på kontoen

Ifølge Nordnet, som er blandt de førende uafhængige investeringsplatforme herhjemme, er fordelene ved at investere på aktiesparekontoen i forhold til et almindeligt aktiedepot så små, at Nordnet ikke vil tilbyde ordningen på nuværende tidspunkt.

Som vi ser det, så er det store problem ved den nye kontoform det loft, der er sat på indbetalingerne. Du kan nemlig maksimalt indbetale 50.000 kroner på aktiesparekontoen i 2019, hvilket begrænser fordelen ved kontoen markant.
Anne Buchardt, landechef, Nordnet

Nordnet sender et signal til folketinget

Loven, der præcist beskriver aktiesparekontoen, er endnu ikke vedtaget – og der kan derfor stadig komme ændringer i løbet af lovbehandlingen i folketinget.

De præcise vilkår, som bankerne skal kunne håndtere, bliver først endeligt afklaret 29. november i år, og giver dermed kun bankerne en måned til at få alt på plads til 1. januar. Det er stadig uklart, hvilke værdipapirer, der må handles i en aktiesparekonto, og med et loft på 50.000,- er det begrænset, hvor meget bankerne kan få ud af at tilbyde aktiesparekontoen.

Her hos Budgetdetektiven mener jeg, at aktiesparekontoen kan være et skridt i den rigtige retning for at få flere private i gang med at investere. Men det virker som et projekt, hvor man kun lige tør stikke tåen i vandet og ikke tage det fulde skridt og tilbyde en gennemgribende renovering af danskernes investeringsmuligheder, men i stedet vælger en mellemvare med nogle fordele, men også en række ulemper.

For mit eget vedkommende synes jeg det er ærgerligt, at kontoen er låst til visse investeringsformer og at vi nu bare får endnu et skattesystem at forholde os til, når meningen oprindeligt har været en enklere beskatning.

Nordnet har meldt klart ud. De vil ikke smide alt, hvad de har i hænderne, for at haste en aktiesparekonto igennem til 1. januar. Måske kommer den senere – men indtil da har Nordnet meldt sig ud af kampen om de nye investorer, som regeringen håber kommer snart.

Når det utænkelige sker og lynet slår ned midt i dit liv, så er det vigtigt at du har gjort dig nogle overvejelser om, hvordan du kan komme videre.

Hvis du har prøvet at miste dit job uventet, været ramt af sygdom i familien, blevet skilt eller noget helt fjerde, så ved du hvor uoverskueligt det kan virke at få hverdagen til at fungere.

Det er i den slags situationer din planlægning og dit sikkerhedsnet skal stå sin prøve.

Det er træls (for at sige det på jævnt dansk) at betale til a-kassen hver eneste måned, år efter år. Men når fyresedlen rammer, er det netop a-kassen og dagpenene, der kan holde din økonomi oven vande. På samme måde er det med forsikringer, nødopsparinger og mange andre ting.

Nå ja, og med backup af din computer!

Du opdagede det måske ikke – men Budgetdetektiven.dk var for et par uger siden nede hen over weekenden. Torsdag blev det datacenter, hvor min server står, ramt af et voldsomt tordenvejr, der fik alt til at gå ned. Uvejret var så voldsomt, at også deres backupstrøm blev ramt – og tusindvis af servere gik døde. Deriblandt min server – og min backupserver, der var placeret i en bygning i nærheden.

Jeg havde heldigvis en tredje backup liggende et helt andet sted, som jeg kunne bruge til at genskabe det meste. Den var ikke helt opdateret, men nok til at jeg kunne komme videre uden at miste års arbejde. Heldigvis fik jeg i løbet af mandagen adgang til den ‘døde' server, så jeg kunne hente de nyeste data ud, men jeg må indrømme at jeg for første gang i mit liv var lykkelig over mine backups.

Har du sikret din økonomi?

Vi kan lave lige så mange backups og nødprocedurer for vores computere, som vi har lyst til. Men hvad med vores økonomi?

Når vi køber forsikringer, gør vi det med et håb om aldrig at få brug for den. Men når alting ramler, skal de være sikkerhedsnettet, der får os videre uden alt for mange blå mærker og økonomisk kaos.

Når vi sparer op til uforudsete udgifter, gør vi det vel vidende, at tænder er skrøbelige og en knækket tand kan koste tusindvis af kroner – på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden.

Hvor stor en nødopsparing, du har brug for er svært at give et klart svar på. Har du gæld? Har du dårlige tænder (i så fald kan man måske argumentere for, at de store reparationer ikke skal regnes med som uforudsete udgifter, men som en fast del af dit budget). Det er svært at sige helt præcist, men jo større risiko du har i din økonomi, jo mere bør du have stående.

Bor du alene og er den eneste indkomst i din husholdning, bør din nødopsparing være større end hvis I er to med fast indtægt. Hvorfor? Fordi konsekvensen af at du mister dit arbejde vil betyde meget mere, end hvis du havde en at dele udgifterne med.

Og vigtigst af alt – hvad er uforudsete udgifter egentlig?

Hvad er så ‘uforudsete udgifter'? Nye dæk til bilen, fordi de gamle er slidt ned? Nej, det er fuldt ud muligt at forudse og bør være en del af dit almindelige budget at sætte penge fra til det. Men skal du have nye dæk fordi du kørte over en kasse partisanersøm på motorvejen – så er det absolut uforudset.

På samme måde er nye ruder, fordi en sten fløj igennem helt ok – mens nye vinduer på grund af råd er almindelig vedligeholdelse og fuldt forudsigeligt.

Hav en plan

Det vigtigste er, at være forberedt. Når lynet slår ned og uheldet rammer, skal du vide hvor du kan rette blikket hen.

Hvad siger du – har du en nødopsparing? Har du brugt den til ting, der måske kunne have været forudset? Det har vi nok alle – men lad mig høre fra dig i kommentarerne nedenfor.

Hvor er din økonomiske backup – og hvornår er det nødvendigt at bruge den?

Det kan virke mærkeligt at spørge ‘hvad er opsparing?'. For det er jo bare… opsparing, ikk'?

Spørger man Google får man et megakedeligt svar, som jeg ikke engang vil prøve at gentage – for jeg har selv svært ved at forstå det. Og det er ofte problemet med økonomi – det er svært at forstå.

Så lad os lige komme ned fra tronstolen og tale almindeligt.

Hvad er opsparing ifølge Budgetdetektiven

Opsparing er alt det, der gør os mere værd i morgen end vi var i går. Blandt pengebloggere taler man meget om ‘net worth' eller på dansk nettoformue. Det er igen et økonomisk begreb, som ikke siger ret mange af os noget. Men lad os lige prøve alligevel.

Din formue  = Alt hvad du ejer – Alt hvad du skylder

Din formue kan være langt under 0, hvis du har stor gæld og ikke ejer noget af værdi. Den kan også være høj, hvis du har masser af ting, der er penge værd og ikke skylder noget væk.

Hvad din formue er i dag er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du får den til at opføre sig ordentligt og gå fremad. Det er her, opsparing kommer ind i billedet.

Opsparing er nemlig alt det, der får din formue til at stige i stedet for at falde.

Optager du lån for at betale dit forbrug, går din formue nedad. Du skylder mere, og de ting du har købt er ikke længere så meget værd som du betalte for dem.

Er opsparing til ferie/telefon/cykel så ikke opsparing?

Jo, måske… Jeg vil hellere kalde at lægge penge til side til forbrug. Hverken ferier, telefoner eller cykler gør din formue større, og det er alt sammen ting, som vi uden de helt store problemer kan udskyde, gøre billigere eller helt droppe.

Der er intet i vejen for at lægge penge til side – og de fleste vil nok også kalde det at spare op. Men da det ikke på sigt gør os rigere, vil jeg i min lidt stramme definition ikke kalde det opsparing.

Hvad hvis du ikke kan spare op fordi du betaler af på din gæld?

Fantastisk!

I mine øjne er afdrag på gæld noget af den fineste opsparing du kan lave!

Hver gang du betaler dit lån ned, falder dine renteudgifter. Det er lidt ligesom at sætte penge ind på en højrentekonto, bare meget bedre! Jo højere renten er på dit lån, jo større gevinst får du ved at betale ekstra ind på det. Endnu bedre – jo hurtigere du får betalt gælden af, jo hurtigere får du flere penge til dig selv hver måned.

Du skal dog altid huske at have penge til rådighed i det daglige, så du ikke løber direkte ind i ny gæld. Men det er et cashflowproblem – og ikke et spørgsmål om opsparing. Det tager vi en snak om en anden dag.

Hvad mener du?

Har jeg rykket ved din opfattelse af opsparing? Eller er det ren tossesnak? Giv mig gerne en kommentar nedenfor, uanset om vi er enige eller ej.