Velkommen til Budgetdetektiven – en blog om alt det, der gør os rige i dagligdagen.
Jeg hedder Hans Henrik og står bag Budgetdetektiven. Ud over mit almindelige arbejde (og bibeskæftigelse) fungerer jeg som frivillig gældsrådgiver for socialt udsatte i mit lokalområde. Her møder jeg gang på gang folk, der er havnet i ulykkelige situationer. Med projekter som bl.a. Budgetdetektiven håber jeg, at være med til at hjælpe andre med at forstå hvorfor vi bruger penge som vi gør og give nogle værktøjer til en hverdag med mere overskud.
Et arbejdende værksted
Ingen af os er perfekte. Jeg sidder ikke med alle løsningerne på hele verdens økonomiske problemer. Men jeg kan hjælpe med at få sat ord på bekymringer og formidle svære ting på en forhåbentlig forståelig måde.
Budgetdetektiven handler om at udfordre dagligdagen og bringe snørklede tanker videre på en letforståelig måde.
Siden er også et arbejdende værksted, hvor du kan følge mine tanker og eksperimenter inden for personlig økonomi, forbrug og adfærd. Vi tester apps, revser kreditselskaber og giver gode råd til, hvordan din økonomi og din hverdag generelt kan få lidt mere luft og overskud.
Vil du med på rejsen? Jeg udsender et nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig helt gratis. Tilmeld dig nedenfor – og få med det samme forklaringen på, hvorfor jeg mener privatøkonomi er yt – og personlig økonomi er fremtiden.
Velkommen til!